Hometrainers - Find den perfekte hometrainer

Lad os hjælpe med at finde den bedste cykel hometrainer der matcher dit træningsbehov

Få en træningsoplevelse i verdensklasse med en hometrainer hjemme i din egen stue

At cykle udenfor er fantastisk, man mærker vinden, solen og de skiftende årstider. Det er bare ikke så eventyrligt, når vejret viser sig fra sin dårlige side. Indendørs cykeltræning på en hometrainer giver dig muligheden for at holde og forbedre konditionen i trygge rammer uden at blive våd og kold.

Der er mange grunde til at overveje indendørs cykling. Det er praktisk, effektivt, uafhængigt af vejret og kræver mindre tid, og du kan træne mere målrettede programmer, der styrker udholdenheden, konditionen, vægttab og blodomløbet mm. på en cykel hometrainer.

Omfanget af ofte dyrt udstyr og tilbehør til indendørs cykling kan dog for mange virke overvældende, og det kan være svært at vælge en hjemmetræner ud fra specifikationer. Det er dog muligt at få et godt hjemmetræner cykel setup, uden at det behøver at koste en formue.

Generelt kan man dog sige, at jo mere du ofrer på en cykeltræner, jo mere realistisk og støjsvag bliver cykeltræningen. Du får også nøjagtig effektmåling i watt, kadence sensorer samt akkurat modstand på bakker og stigninger.

Se alle hometrainere >>

Indholdsfortegnelse Vis

Denne guide til indendørs cykeltræning på en hjemmetræner giver dig fundamentet, og kommer omkring, alt du behøver for at komme i gang. Vi kommer omkring de bedste modeller i forskellige prisklasser, samt det mest velegnede tilbehør.

>> Prøv Den Interaktive Hometrainer Guide – Det tager kun 5 minutter

Den Interaktive Hometrainer Guide

Vi hjælper dig med at finde en hometrainer der matcher dine behov – Det tager kun 5 minutter!

Har du spørgsmål om Den Interaktive Hometrainer Guide kan du få yderligere information her.

Hvad skal jeg vælge - En smart hometrainer eller en passiv magnetisk hjultræner?

I tidernes morgen var en hjemmetræner en motionscykel med et tungt hjul, der sommetider gav mulighed for varierende modstand. Det var dog en kedelig form for træning, og gav ikke mulighed for at benytte sin egen cykel.

Sidenhen fremkom den magnetiske hjultræner, som stadig er populær i mange hjem. Nu kunne man bruge sin egen cykel, og simulere forskellige typer af modstand på baghjulet, men der var stadig ingen interaktivitet, og man var henvist til film, serier og musik som underholdning.

Når man taler om moderne hometrainere, menes der modeller med trådløs tilslutning til computere, tablets, smartphones og andet tilbehør. Det giver mulighed for at benytte moderne interaktive træningsprogrammer og apps, hvor man kan træne virtuelt i forskellige landskaber, og på forskellige ruter.

En interaktiv hometrainer cykelsimulator koster mere end en passiv hjultræner, men oplevelsen er også en hel anden, når man visuelt, kan se sig selv passere en anden cykelrytter på vej op af Mont Ventoux. Det er muligt at opgradere en passiv magnetisk hjultræner med en hastighedssensor og derved komme i gang med interaktive træningsprogrammer billigt, men der er ingen simuleret modstand der følger bakkernes stigning, effektmåling i watt samt følelse af den rigtige køreoplevelse.

Vi du derfor have en fremtidssikret oplevelse med disse muligheder, er der derfor ingen vej udenom en smart cykel hometrainer med direct drive eller en hjultræner.

Zwift interaktiv træning på smart hometrainer.
Zwift interaktiv træning på smart hometrainer.
Wahoo Kickr Headwind sætter effekten efter din hastighed og hjerterytme.
Wahoo Kickr Headwind sætter blæseeffekten efter din hastighed og hjerterytme.
Wahoo Kickr Climb simulerer stigninger ved at løfte forgaflen op og ned.
Kickr Climb simulerer stigninger ved at løfte forgaflen op og ned.
Tacx Neo 2T interaktiv hometrainer cykelsimulator.
Tacx Neo 2T interaktiv hometrainer cykelsimulator.
Cycleops Supermagneto Pro magnetisk hjultræner.
Cycleops Supermagneto Pro - Passiv magnetisk hjultræner.

Skal jeg anskaffe en smart cykel hometrainer?

Smart hometrainere har efterhånden overtaget markedet de fleste steder, men man kan stille sig selv spørgsmålet om de er merinvesteringen værd?

Ofte bliver en smart hometrainer cykel simulator betegnet som ”let af have med at gøre”. Det er bare at sætte sig op på cyklen, og køre derudaf uden at bekymre sig om andet. For mange vil det også være meget svært at gennemføre en længere træningssession indendørs, uden interaktivitet.

En af de mest brugbare funktioner er målingen af dine kræfter i watt. Du kan i realtid se hvor megen effekt, du putter i pedalerne, og kan måle din indsats og fremskridt. Wattmålingen er en meget mere præcis indikator af, hvor kraftfuldt du træder.

Så er der jo også selve køreoplevelsen. Direct drive smart modellerne fås ofte med et større og tungere svinghjul, der giver en bedre kørefølelse i forhold til tidligere modeller. Nogle kan endda simulere forskellige overflader som f.eks. brosten, grus, sne osv.

Er det ikke nok, kan du også supplere med hometrainer tilbehør som Wahoo Headwind, som er en blæser, der øger, eller mindsker effekten, alt efter hvor kraftfuldt du træder. En anden mulighed er Wahoo Kickr Climb der monteres på forgaflen i stedet for forhjulet. Den løfter, eller sænker cyklen i takt med stigningsprocenterne, på de stigninger du passerer.

Og så er der selvfølgelig integrationen med træningsapps som Zwift, Rouvy, Kinomap, Trainerroad mm. som kræver et abonnement. Mange hjemmetræner typer leveres dog også med gratis adgang til producentens egen træningsapp.

For at køre på f.eks. Zwift skal du have en computer, tablet eller smartphone med indbygget Bluetooth. Det har de fleste enheder allerede. Du kan også tilkoble en ekstern stor skærm eller et TV, og så bliver det for alvor sjovt.

På Zwift kan du også deltage i virtuelle cykelløb, og det kan man hurtigt blive bidt af. Du kan konkurrere mod cyklister i hele verden eller aftale at køre træningspas sammen. Der starter nye cykelløb på alle tidspunkter af døgnet, og det er muligt at deltage uanset træningsniveau.

Zwift cykelløb har fanget manges interesse over hele verden. De er et fantastisk incitament til at måle dine fremskridt op mod cyklister på alle kontinenter, og se om dine ben er blevet stærkere. Prøv f.eks. at køre et cykelløb hver weekend, eller når det passer ind.

Bedste Hometrainer - Wahoo Kickr Smart

Wahoo Kickr har i alle versioner, været en af de mest pålidelige og brugervenlige hometrainere på markedet. Den nyeste version 5 skuffer heller ikke. Den er mere nøjagtig indenfor 1%, og gør det muligt at bevæge sig en smule mere fra side til side, og så er det ikke længere nødvendigt at kalibrere manuelt.

Nye gummifødder kaldet Axis

Wahoo Kickr har et nyt sæt gummifødder til benene, og de giver mulighed for lidt mere sideværts bevægelse, hvilket giver en behageligere køreoplevelse. De store knopper sørger for at træneren står yderst stabilt på underlaget, mens de mindste giver mere fleksibilitet til bevægelse.

Knopperne skal ikke give en fuldstændig realistisk køreoplevelse, men med valgfrihed om du ønsker super stabilitet eller mere bevægelsesfrihed, er de velkomne. Træneren står solidt under spurter og hård kørsel, og pedaleringen føles naturlig og behagelig.

Større nøjagtighed og ingen kalibrering

Wattmålingen er nu nøjagtig indenfor 1% helt op til 2200 watt, og det er ikke længere nødvendigt med en spindown for at kalibrere enheden. Det er en stor fordel, da kalibreringen tager mindst 5 min. hver gang, og er et nødvendigt onde at udføre ved hver træning, hvis du vil have helt præcis effektaflæsning. Nu kan man bare hoppe på træneren og køre derudaf.

Kickr kan yderligere simulere stigningsprocenter på op til 20, hvilket er det samme som den forrige generation, og den kommer stadigvæk med en 11 gears kassette til Shimano/ SRAM, og er kompatibel med 9-12 gears kassetter.

Det er ganske let at tilslutte Wahoo Kickr til træningsapps som f.eks. Zwift, og enheden understøtter protokollerne Ant+, Fe-C og Bluetooth.

Kickr Core som alternativ

Leder du efter et godt alternativt til Wahoo Kickr, og synes måske at prisen er lidt pebret, kan lillebroren Kickr Core varmt anbefales.

Kickr Core kan simulere stigninger op til 16%, hvilket er nok for de fleste; har et lidt lettere svinghjul og er nøjagtig indenfor 2%. Alt i alt egenskaber der gør den til et rigtig godt køb.

Bedømmelse 5/5 stjerner

Wahoo Kickr fortsætter med at være i toppen af hierarkiet i den seneste version. Den er blevet mere nøjagtig, giver en bedre køreoplevelse, og du er nu fri for at skulle kalibrere gang på gang.

Se mere om Wahoo Kickr 5.

Næstbedste Hometrainer - Tacx Neo 2T

Tacx Neo 2t er den nyeste version af en allerede virkelig god cykel hometrainer. Størstedelen af ændringerne i den nye version er interne, og udvendigt er fartstriberne på Neo vingen den eneste ændring.

2T yder kraftigere modstand ved lavere hastigheder, er virkelig lydløs og meget nøjagtig. I modsætning til konkurrenterne benytter den ikke et stort svinghjul. Modstanden skabes derimod af et virtuelt svinghjul med hele 32 elektromagneter.

Hvis du ønsker en hightech indendørs cykeltræner, der udnytter den seneste teknologi, er Tacx Neo 2T et godt bud. Den er robust, ser godt ud, og giver en fantastisk køreoplevelse.

Tacx Neo 2T opsætning

2T stilles nemt op på underlaget ved at folde de 2 ben ud. Den fylder i udfoldet tilstand 75×58 cm. samt 55 cm. i højden. I sammenfoldet tilstand fylder den 62×26 cm. samt 44 cm. i højden.

Den er er hele 21,5 kg. tung, så den er ikke helt nem at slæbe rundt på. Det skyldes også det manglende bærehåndtag, der gør den sværere at flytte rundt på.

Denne cykel hometrainer leveres ikke med kassette, og du kan derfor selv vælge en kassette der passer med cyklen. Neo 2T kan monteres med alle Shimano/ SRAM kassetter fra 8-12 speed som standard og Campagnolo kassetter via en Campagnolo kassetteholder(ikke medleveret).

Tacx Neo 2T køreoplevelse

Lad os bare slå fast at køreoplevelsen er fremragende. Enheden føles helt stabil, og 2T kan nu simulere en del forskellige vejoverflader som f.eks. brosten og grusveje. Det er ret imponerende, og tilføjer noget nyt til køreoplevelsen.

Enheden giver modstand op til 2200 watt, og det er rigeligt til en super hurtig spurt. Effekttallet ligger indenfor +-2%, og den indbyggede kadencesensor måler også ganske præcist. Alt i alt tilbyder Tacx Neo 2T en af de bedste træningsoplevelser.

Kompatibilitet med cykler og træningsapps

2T følger generelt de kendte standarder og er kompatibel med apps som Zwift, TrainerRoad, Sufferfest, Rouvy, Kinomap mm. via både Bluetooth Ant+.

Den er kompatibel med akseldiametre på 10 og 12 mm., og leveres med en standard 130 mm. quick release aksel. En thru axle på 12 x 142 mm. og 148 mm. er også inkluderet. Cykler med 10×135 og 12×135 mm. aksler kræver en adapter, som ikke er medleveret.

Det er svært ikke at blive forelsket i Neo 2T som har en høj pris, men også leverer noget specielt for en hometrainer cykelsimulator.

Den er nøjagtig, temmelig lydløs, og inkluderer den seneste teknologi med brugen af et virtuelt svinghjul. Det er med til at gøre hometrainer cykel træningen mere spændende og realistisk, og gør Tacx Neo 2t til et godt bud på en af de bedste hometrainere.

Se vores Tacx Neo 2T T2875 test.

Hør lyden fra Tacx Neo 2T. Den mest lydløse cykel hometrainer - Der høres nogle små klik ved lav hastighed

Se en gennemgang af muligheder med den meget lydløse Tacx Neo 2T..

Tacx Neo 2T hjemmetræner i stuen.
Tacx Neo 2T i stuen.

Tredjebedste Hometrainer - Saris H3

Saris H3 er med i toppen af direct drive hometrainere til en konkurrencedygtig pris. H3 har i den nyeste version fået opgraderet drevsystemet med et lavere lydniveau til følge, samt et nyt kølesystem.

Ligeledes er firmwaren blevet opdateret, og det har løst nogle af de tidligere problemer med visning af for høje watttal under spurter.

Saris H3 opsætning

Saris H3 er en ganske stor cykel hometrainer, der i udfoldet stand måler 50 x 77 cm. samt 50 cm. i højden. Den vejer 21,3 kg, men heldigvis findes der et indstøbt håndtag, der gør det lettere at flytte den rundt. Med benene foldet ind bliver bredden reduceret til 24 cm.

H3 er ganske nem at stille op. Det er blot at folde benene ud, og så er den klar til brug. De brede ben står solidt på underlaget, og stabiliserer enheden godt.

Enheden inkluderer ikke en monteret kassette, men til gengæld har du så selv muligheden for at vælge én, der passer med cyklen. H3 er kompatibel med Shimano/ SRAM 9-11 speed kassetter, men ikke 12 speed SRAM Axs som kræver en ekstern adapter.

Saris H3 køreoplevelse og lydniveau

H3 giver en god køreoplevelse pga. dens stabilitet på gulvet samt det relativt lave lydniveau. Den støjer langt mindre end forgængeren, og typisk hører du mere lyd fra kæden og blæseren end fra enheden.

Lydniveauet er en smule højere end Wahoo Kickr men aldrig generende. Dog er der en del snurrende lyd under ”spindown”, som du kan høre her ved siden af.

Kompatibilitet med cykler og træningsapps

H3 understøtter, og tilslutter fejlfrit til alle gængse træningsapps, og transmitterer effekt, hastighed og kadencetal via både Bluetooth og Ant+. Udover disse standarder understøttes også Fe-C.

Enheden understøtter quick release aksellængder på 130 og 135mm. samt gennemgående aksler i længderne 142 og 148 mm. Alle adaptere er inkluderet med træneren.

Samlet set er Saris H3 let at opsætte, giver nøjagtige data, og støjer minimalt under brugen. Den er helt sikkert konkurrencedygtig med de andre top hometrainere og ofte til en lavere pris.

Se mere om Saris H3.

Bedste Hometrainer til prisen - Wahoo Kickr Snap

Kickr Snap fra Wahoo er en brugervenlig og stille hjultræner til både begynderen og den mere øvede. Den er nem at komme i gang med, og giver interaktiv cykeltræning med apps som f.eks. Zwift eller Trainerroad.

Som en del af Wahoo Kickr familien tilbyder den en god køreoplevelse, problemfri overgange mellem modstandsniveauer på stigninger samt en nem opsætning.

Wahoo Kickr Snap opsætning

Kickr Snap er en robust hjultræner, der kommer klar til brug. Den er ikke ligefrem let med sine 19 kg, men designet er solidt og gennemtænkt.

Snap er blandt de mest solide hjultrænere på markedet, og mangler vel egentlig bare en mulighed for at kunne justere benene på ujævne gulve. En god træningsmåtte under hjultræneren giver dog en form for nivellering.

Opsætningen af Kickr Snap er ganske nem. Du gør følgende.

  • Fold benene ud og placer træneren på underlaget.
  • Udskift cyklens aksel i baghjulet med den medleverede quick release fra Wahoo.
  • Sæt cyklens bagaksel fast mellem de 2 monteringsbeslag på træneren.
  • Juster svinghjulets position ved at dreje på knappen indtil rullen rører ved cyklens baghjul.
  • Sæt strøm til og opsæt med din favorit træningsapp.
  • Kalibrer træneren med en spindown og du er klar til at køre.

Wahoo Kickr Snap køreoplevelse og lydniveau

Sammenlignet med andre hjultrænere tilbyder Wahoo Kickr Snap en overlegen køreoplevelse. Svinghjulet på Snap vejer 5 kg, og er ikke det tungeste blandt hjultrænerne, men det er nok til at give en realistisk kørefølelse.

Effektmålingen er præcis indenfor +-3% i den nyeste version, hvor mange andre hjultrænere er mere upræcise med +-5%. Snap kan håndtere stigningsprocenter på op til 12%.

Kompatibilitet med cykler og træningsapps

Som andre smart trænere opretter Kickr Snap automatisk forbindelse til din computer/ tablet eller smartphone, og transmitterer data via Bluetooth eller Ant+. Enheden afgiver effekttal samt hastighed og ikke kadence. Hvis du ønsker kadencemåling må du investere i en separat kadencesensor. Den er også kompatibel med Fe-C.

Kickr Snap leveres med en quick release aksel, og er kompatibel med aksellængderne 130 og 135 mm. Den kan også bruges med gennemgående aksler (thru axle) på 142 x 12 mm. Det kræver dog en adapter, der ikke medleveres.

Træneren håndterer hjulstørrelserne 650c, 700c, 26”, 27,5” og 29” uden problemer.

Hvis du vil gøre din indendørs cykeltræning bedre og mere spændende, giver Wahoo Kickr Snap noget for pengene. Den er nem at komme i gang med, og giver en god vejfølelse i sin klasse.

Se mere om Wahoo Kickr Snap.

Hør lyden fra Wahoo Kickr Snap. Her er lyden tydeligere end med Direct drive. Kickr har dog et lavt lydniveau blandt hjultrænerne

Se en gennemgang af mulighederne med Wahoo Kickr Snap, som er en god hjultræner til prisen.

Wahoo Kickr Snap med Kickr Climb og Wahoo Headwind.
Wahoo Kickr Snap med Kickr Climb og Wahoo Headwind.

Hometrainer Test

Find den bedste hometrainer der matcher lige netop dit behov.
Uanset om du er en krævende cykelrytter, eller kører en tur engang imellem.
Kickr core giver realistisk og stille indendørs træning med en gennemprøvet svinghjulsteknologi.

Tacx Neo 2T byder på unik funktionalitet med Road Feel, der simulerer vejtypen, der køres på.

Tacx Flux 2 D.D.

Tacx Flux 2 yder mere modstand end tidligere, og er udstyret med et tungere svinghjul.

Elite Suito D.D.

Suito er en god hjemmetræner simulator, der giver en stabil cykeltræningsoplevelse. 

Saris H3 D.D.

H3 er en meget stille hometrainer med et internt kølesystem, der tåler hård træning over lang tid.

Wahoo Kickr snap

Denne hjemmetræner giver en realistisk oplevelse, og er både egnet til weekend samt seriøse ryttere.

Elite Direto XR D.D.

Direto XR er en rigtig god hometrainer, der er klar til brug umiddelbart. Du er kørende i løbet af 5 min.

Wahoo Kickr D.D.

Wahoo Kickr leverer en af de mest præcise og bedste træningsoplevelser for krævende cyklister.

Cykel hometrainer test 2024

Sådan køber du en cykel hometrainer med det bedste resultat

Markedet for indendørs cykeltrænere kan føles som et nyt territorie, også selv om du er en erfaren cyklist. Det er ikke altid nemt at gennemskue specifikationer, ydeevne og priser på de forskellige hjemmetræner typer.

Når du skal ud at købe cykel hometrainer, skal du først og fremmest sørge for, at din hometrainer cykel passer med træneren. De fleste modeller er kompatible med flere forskellige typer cykler og hjulstørrelser, men det er vigtigt at kontrollere.

Du bør også tjekke om din cykel er med gennemgående aksel “thru axle” eller “quick release, som blot skal løsnes for at afmontere hjulet. Du bør også tjekke aksellængden. Mange hometrainere leveres med adaptere, så der kan bruges forskellige aksellængder. Hvis din hometrainer cykel er med skivebremser, bør du også tjekke om træneren er kompatibel med dem.

Når det kommer til køreglæden og en realistisk køreoplevelse, er det vigtigt at svinghjulet har noget tyngde. Jo tungere svinghjulet er, desto mere realistisk bliver kørslen. I nogle tilfælde har producenterne dog fundet løsninger til at øge svinghjuleffekten uden at øge vægten på svinghjulet. Svinghjulene kan derfor ikke altid sammenlignes direkte.

Herunder finder du en hometrainer guide, der beskriver hvilke ting du bør være opmærksom på, før du vælger din cykel hometrainer.

Elite Suito direct drive hometrainer med et godt pris/ kvalitetsforhold.
Elite Suito direct drive cykeltræner med et godt pris/ kvalitetsforhold.
Wahoo Kickr Snap er en robust og solid hjultræner.
Wahoo Kickr Snap er en robust og solid hjultræner.
Elite Arion træningsruller, der træner balanceevnen på cyklen.
Elite Arion er træningsruller, der træner balanceevnen på cyklen.

Forskellige typer af hjemmetræner

Direct drive hjemmetræner

På en direct drive hometrainer skal baghjulet afmonteres og hjulgaflen monteres direkte på træneren. Det kræver en hometrainer cykel med udvendige gear og en kassette monteret på træneren. De fleste modeller er kompatible med 9-12 gears kassetter af forskellig størrelse. Direct drive modeller er den mest stabile cykeltræner type.

Denne type giver også den mest realistiske vejfølelse, og kan yde mere modstand. Direct drive er også den mest støjsvage af hjemmetræner typerne. Det kommer selvfølgelig med en pris, og direct drive er den dyreste type cykel hometrainer, men har også mest at tilbyde.

Alle direct drive trænere kan kommunikere med forskelligt udstyr gennem protokollerne Bluetooth eller Ant+, og kan bruges med træningsapps som f.eks. Zwift.

Hjultræner

Hjultrænere opbygger modstand ved hjælp af et svinghjul. Baghjulet monteres op mod en rulle, og driver hjulet rundt. På grund af friktionen mellem bagdækket og rullen slides dækket hurtigere, og det kan derfor være en fordel med et træningsdæk med en kraftigere gummibelægning. Et decideret træningsdæk giver også en bedre kontakt mellem dækket og rullen.

Der findes et godt udvalg af hjultrænere på markedet både passive modeller uden mulighed for Bluetooth og Ant+ kommunikation samt moderne hjultrænere, der kan kommunikere med forskelligt udstyr og træningsapps.

Træningsruller til cykler

Rulletrænere består af ruller fastgjort til en ramme, og kræver ikke at cyklen monteres. Træningsruller til cykler kræver en del øvelse, og det kan være svært at komme op på cyklen og i gang. Til gengæld giver de den mest realistiske køreoplevelse.

Er du interesseret i at udvikle dine cykelfærdigheder, er en rulletræner til cykel det rette valg. De fleste træningsruller er passive, og kan ikke kommunikere med andet udstyr. Der fås dog enkelte modeller med Bluetooth og Ant+ som f.eks. den udmærkede Elite Arion Digital.

Konklusion

Dit valg af indendørs cykeltræner type skal afhænge af budget, færdighedsniveau og overordnede mål. Hvis du ikke er bekymret for budgettet, og ønsker en realistisk og støjsvag køreoplevelse, er en direct drive model det rette valg.

Hvis du leder efter en mere økonomisk løsning, der stadig giver god modstand og realistisk vejfølelse, er en hjultræner et godt valg.

Er du derimod interesseret i at udvikle cykelfærdigheder som balance, pedalering og placering, vil træningsruller til cykler give dig hvad du har brug for.

Ting at overveje, når du handler

Hometrainer cykel kompatibilitet

Noget af det første du bør tænke over, når du handler hometrainer, er om den er kompatibel med din cykel.

Det handler især om aksellængden, som er skiftet en del på nyere cykler. Du bør undersøge om træneren kommer med adaptere til forskellige længder, samt om det er muligt at benytte “thru axle” eller “quick release” afhængig af hvad din hometrainer cykel benytter.

Når det kommer til selve cykeltypen, kan de fleste direct drive trænere benyttes både med roadbike og mountainbike.

Pris

Prismæssigt er cykeltrænere med direct drive de dyreste og mest avancerede. Hjultrænere er ofte en del billigere, og giver god værdi for pengene, og træningsruller til cykler er ofte på niveau med hjultrænere eller billigere.

De giver alle god cykeltræning. Når du går op i pris stiger præcisionen og funktionaliteten, og trænerne er udstyret med mere avanceret teknologi og længere holdbarhed.

Hjultrænere med smart teknologi fås fra ca. 3000,-
Direct drive hometrainere fra ca. 4500,-
Træningsruller med smart teknologi fra ca. 4000,-

Støjniveau

Når du cykeltræner indendørs, kan en smule støj ikke helt undgås. Moderne hjemmetræner typer har dog et lavt lydniveau.

I forbindelse med omtaler her på siden kan du ofte finde en lydfil, hvor det er muligt at høre lyden fra den enkelte cykel hometrainer.

De mest lydløse modeller er direct drive trænere. Der kommer ofte mere lyd fra gearskift og kæden end fra selve træneren. Det gør det muligt at benytte direct drive modeller i lejligheder samt tæt på rum, hvor der ellers skal være stille.

Hjultrænere og ruller støjer mere pga. friktionen mod dækkene. Du kan dog ofte dæmpe støjen markant ved at benytte et hjultræner træningsdæk.

Hjultræner opsat og køreklar.
Hjultræner opsat og køreklar.

Brugervenlighed

Træningsruller til cykler er ret nemme at gå til. De skal bare slås ud, og så er cyklen klar til at køre på dem. Når de skal pakkes ned, kan de som regel slås sammen til en flad enhed, der passer under en seng. Vægten er samtidig lav.

Det er lidt anderledes med direct drive trænere, hvor du skal sørge for, at kassetten på træneren er kompatibel med gearet på din cykel. De er også lidt sværere at pakke væk igen. De fleste modeller kan dog slås sammen, så de fylder lidt mindre. Mange modeller vejer over 20 kg.

Hjultrænere er ret nemme at stille op. Træneren slås ud, og låses på bagakslen af cyklen. Herefter placeres rullen op mod bagdækket, og ved hjælp af et kliksystem finder de fleste hjultrænere det rette pres mod dækket.

De fleste hjultrænere kan slås sammen, og vægten er ca. det halve af direct drive trænere.

Forbindelse til andre enheder

Ønsker du at forbinde træneren til Zwift eller andre træningsapps, er det nødvendigt at træneren kan kommunikere via Bluetooth. Det kan de fleste smart trænere heldigvis, og ofte behøver du ikke andet end denne protokol for også at forbinde en kadencesensor eller pulsmåler.

Skal du forbinde din cykelcomputer eller pedaler med wattmåler, foregår det som regel over Ant+, og så skal træneren også understøtte denne protokol.

Sådan får du mest muligt ud af din indendørs cykeltræning

Indendørs cykeltræning giver mulighed for at opbygge formen, eller bare få kørt nogle kilometer når vejret udenfor ikke tillader det.

Der er imidlertid sket store fremskridt indenfor indendørs cykeltrænere, og for mange er det nu mere end bare en erstatning for udendørs kørsel.

Træningsapps som Zwift giver dig mulighed for at køre på ikoniske franske stigninger eller i virtuelle flotte landskaber, deltage i fælles træninger eller virtuelle cykelløb.

Uanset om du lige er startet på indendørs træning eller er erfaren, vil nogle gode tips hjælpe med at gøre cykeltræningen endnu mere effektiv.

Find et godt træningssted

Ideelt set skal træneren og cyklen opstilles permanent, et sted hvor det er muligt. På den måde slipper du for opstillingstid forud for hver træning, og kan komme hurtigt i gang.

Stedet skal også være rimelig behageligt og komfortabelt. Det er ikke rart at gå ud til garagen iført shorts og pulsmåler under en snestorm. Det er også rart af have adgang til faciliteter som f.eks. vand.

Opstil en blæser

Den største fejl er at glemme, at vinden ikke blæser indendørs. Du har brug for luft omkring kroppen til at få sveden til at fordampe. Uden køling overopheder kroppen hurtigt. Det er ret ubehageligt, og gør at kroppen ikke kan præstere.

Gå efter en 16” blæser som giver nok luft til cykeltræningen. Du kan købe dem billigt i f.eks. Harald Nyborg. Skal det være avanceret, leverer Wahoo Headwind skiftende vind alt efter hvor hårdt du træder og hvor høj din puls er.

Brug en træningsmåtte

Du kommer langt med en specialiseret træningsmåtte, men en billigere yogamåtte kan også gøre det. Den håndterer dog ikke vibrationer i gulvet så godt som en decideret træningsmåtte.

Måtten opsamler også sved, og sørger for at skåne gulvet. Bor du i lejlighed, vil din underbo også takke dig.

Brug et svedcover

Et svedcover strækker sig fra styret og et stykke ned på stangen. Det forhindrer den saltrige sved i at skabe korrosion på rammen, ved skruer og andre metaldele, og beskytter samtidig gulvet.

Sæt cyklen op foran et tv, eller et stativ med computer/ tablet

Det er mest ideelt at have sit setup foran et stort tv. Det giver et godt billede ved brug af træningsapps som Zwift. Kan det ikke lade sig gøre, er et stativ til computeren en god løsning.

Bruger du en tablet, Ipad eller lignende, er det bedst at montere den direkte på styret med en tabletholder.

Følg et træningsprogram

Skal du være i form til foråret, er det mest ideelle at følge et træningsprogram hen over vinteren. Du kan evt. lave et selv, der består af alm. træning, intervaller og et cykelløb på f.eks. Zwift.

Alternativt kan du finde en mængde træningsprogrammer af alle slags på Zwift.

Bliv klar til cykeltræning med en indendørs cykeltræner.
Bliv klar til indendørs cykeltræning.

Hvorfor skal jeg træne indendørs i stedet for bare at køre udenfor?

Det er et fair spørgsmål, som kræver et reelt svar.

De fleste af os vil sandsynligvis godt indrømme, at vi ikke nyder at blive våde, beskidte og kolde. Hvis du også bor i en del af landet, der er særligt trafikeret, kan indendørs træning være sikrere. Ligeledes hvis du kæmper dig igennem hårde intervaller for fuld fart, skal ruten helst være nogenlunde ryddet for trafik.

Træning indendørs frigiver hjernen til at abstrahere andre indtryk, og det er ikke svært at have fokus på kroppen, dens muligheder og begrænsninger. En anden fordel er selvfølgelig, at den samlede tid du bruger på en træning, er mindre. Du skal ikke iføre dig mange lag tøj, bruge tid på at komme ud til ruten samt bruge tid på at rengøre en mudret cykel efterfølgende.

Der er dog ikke noget der forhindrer, at man både kører ude og inde.

Du kan køre rundt i en virtuel udgave af Central park, New York med Zwift.
Du kan køre rundt i en virtuel udgave af Central park, New York med Zwift.
Tag en tur på de franske landeveje med Zwift.
Tag en tur på de franske landeveje med Zwift.

Flere anbefalede cykeltræner muligheder

Mest for pengene (Direct Drive) - Elite Suito

Elite Suito er en af de mest populære hometrainere, og det er der gode grunde til. Den er nemlig blandt de billigste direct drive trænere, men leverer på specifikationerne, designet og brugervenligheden.

Suito leverer en god realistisk køreoplevelse, som matcher oplevelsen på landevejen, og er et godt køb, hvis du står over for, at skulle investere i en direct drive hjemmetræner for første gang, eller blot vil have en cykeltræner til en rigtig god pris.

Suito er kompatibel med de fleste cykler med quick release aksler, og der medfølger også adaptere til thru axle 142×12 mm. Adaptere til thru axle 135×12 mm. og 148×12 mm. kan tilkøbes.

Enheden kommunikerer via Bluetooth og Ant+ og virker med alle de store træningsapps som f.eks. Zwift. Der medfølger et 30 dages gratis abonnement til Zwift.

Elite Suito findes som 2 modeller. Den almindelige Suito leveres med en Shimano 105 11-speed kassette monteret, hvor Suito-T leveres uden kassette, og du har derfor frit kassette valg.

Specifikationer:

  • Modstand op til 1900 watt.
  • Simulerer stigningsprocenter op til 15%.
  • Præcis effektmåling indenfor 2,5%.
  • Kompatibel med skivebremser og cykler med quick release/ thru axle.
  • Indbygget kadencesensor.

Se mere om Elite Suito.

Mest for pengene (Wahoo) - Wahoo Kickr Core

Wahoo Kickr Core er en direct drive hometrainer til en god pris. Niveaumæssigt ligger Kickr Core lige under topmodellen Wahoo Kickr.

Med denne cykel hometrainer får du den rigtige realistiske vejfølelse, og der er god modstand på bakker og stigninger op til 1800 watt. Modstanden leveres på stigninger op til 16%.

Kickr Core kommunikerer via Bluetooth og Ant+, og er kompatibel med alle populære træningsapps samt diverse tilbehør i form af cykelcomputere, pulsmålere mm.

Enheden leveres uden kassette, så du har selv muligheden for at vælge den rigtige, der passer med din hometrainer cykel.

Specifikationer:

  • Modstand op til 1800 watt.
  • Simulerer stigningsprocenter op til 16%.
  • Præcis effektmåling indenfor 2%.
  • Virker med Wahoo Kickr Climb og Kickr Headwind.
  • Kompatibel med skivebremser og cykler med quick release/ thru axle.
  • Indbygget kadencesensor.

Se vores Wahoo Kickr Core test.

Mest virkelighedstro køreoplevelse - Elite Nero Træningsruller

Træningsruller til cykler giver den mest realistiske køreoplevelse til indendørs cykeltræning, og med Nero har Elite skabt en af de bedste rulletrænere på markedet.

Træningsrullen absorberer energi og abrupte bevægelser under kørsel via et flydende system. Det giver en problemfri kørsel. Paraboliske rør gør endvidere, at cyklen altid vil finde ind mod midten af rullerne.

Nero simulerer stigninger op til 7%, og er kompatibel med det mest udstyr samt træningsapps. Enheden er næsten lydløs. Og er designet til alle, der ønsker maksimal komfort og kvalitet på cyklen.

Elite Nero kan bruges med både roadbike og mountainbikes, og er udstyret med trin, der gør det nemmere at komme på cyklen og starte cykeltræningen.

Specifikationer:

  • Interaktive ruller med magnetisk styret rullemodstand.
  • Modstand op til 830 watt.
  • Simulerer stigningsprocenter op til 7%.
  • Bluetooth og Ant+ kompatibel.

Se mere om Elite Nero træningsruller.

Bedste nye Hometrainer - Elite Direto XR

Elite Direto XR er Elites nye topmodel i cykel hometrainer programmet. XR er en videreudvikling af Direto X og Drivo 2, og der er ingen tvivl om at kapløbet i toppen, nu er tæt blandt highend hometrainere.

Direto XR er i stand til at lave en detaljeret analyse af trådet ved hjælp af Elites software app. Appen kan vise analyser af effektiviteten i trådet, samt hvor i trådet der tilføres mest effekt. Analysen udføres gennem 24 punkter på én pedalomdrejning.

XR er i stand til at simulere stigninger på op til hele 24%, og effektmålingen er præcis indenfor 1,5%. Enheden er også ganske lydsvag, og du hører mere støj fra kæde og gearskift på cyklen.

Direto XR leveres med en 11 speed shimano/ SRAM kompatibel kassette. Passer denne kassette ikke med din hometrainer cykel, er det meget ofte muligt at få den skiftet til en anden uden beregning.

Enheden kommunikerer via Bluetooth og Ant+, og er kompatibel med alle de store træningsapps. Der medfølger 30 dages gratis abonnement til Zwift.

Elite Direto XR kan bruges med mange type af cykler som f.eks. road, MTB, gravel og crosscykler, og virker med quick release og thru axle aksler. 142×12 mm. thru axle adapter medleveres, og adaptere til 135×12 mm. samt 148×12 mm. kan tilkøbes.

Elite Direto XR er et meget attraktivt valg, for alle som er på udkik efter en highend træner.

Specifikationer:

  • Modstand op til 2300 watt.
  • Simulerer stigningsprocenter op til 24%.
  • Præcis effektmåling indenfor 1,5%.
  • Kompatibel med skivebremser og cykler med quick release/ thru axle.
  • Indbygget kadencesensor.

Se mere om Elite Direto XR.

Hometrainer - Bruger anmeldelser

Det siger brugerne om hometrainere & cykelsimulatorer.

Tacx Flux 2

Hvis du er i tvivl om kvaliteten inden du køber, skal du vide, at Tacx Flux 2 fuldt ud har overgået mine forventninger. Den er stille, der er kun støjen fra kæden og lidt fra svinghjulet, og det giver mulighed for at lytte til musik eller se tv uden problemer.

Saris H3

Modstanden er fantastisk! Ændringerne i modstanden på bakkerne er konsistent og i overensstemmelse med stigningsprocenten på skærmen. Samlet set er jeg meget tilfreds med dette køb, og vil varmt anbefale denne enhed.

Elite Suito

Jeg kan godt lide, at den bliver leveret med en kassette monteret, og jeg havde ingen problemer med at montere min carbon cykel på træneren. Jeg parrede via Bluetooth til mit træningsprogram, og har haft masser af fejlfri timer i sadlen.

F.A.Q. Spørgsmål og svar om hometrainere

  • Hvad er en Smart hometrainer?

    En hometrainer gør det muligt at cykle på stedet uden at flytte sig. Med en Smart Hometrainer kan man tilslutte til træningsapps og derved cykle med andre i virtuelle landskaber via en computer/ tablet eller smartphone.

  • Hvilken er den bedste Smart hometrainer?

    De bedste hometrainere er af typen med Direct Drive. En af de bedste Smart hometrainere er Wahoo Kickr ver. 6. En anden mulighed er Tacx Neo 2T.

  • Hvilken Smart hometrainer er den bedste til prisen?

    En af de bedste Smart hometrainere til prisen er Elite Suito, som giver en god ydelse i forhold til pris/ kvalitet.

  • Hvad koster en Smart hometrainer?

    Der findes 3 typer af Smart hometrainere. Hjultrænere med Smart teknologi fås fra ca. Kr. 2500,-. Direct Drive hometrainere fra ca. Kr. 4000,- og træningsruller med Smart teknologi fra ca. Kr. 4000,-.

  • Hvor meget støjer en hometrainer?

    Hometrainere af typen Direct Drive samt træningsruller støjer ikke meget, og kan f.eks. bruges i en lejlighed. En hjultræner støjer mere via kontakten mellem træneren og bagdækket på cyklen.

  • Hvordan adskiller en Smart hometrainer sig fra en almindelig hometrainer?

    En smart hometrainer adskiller sig fra en almindelig hometrainer ved at tilbyde avancerede funktioner. Den typiske forskel er muligheden for at oprette forbindelse til apps eller online træningsplatforme, og interaktive træningsmuligheder, så du kan deltage i virtuelle træningsklasser eller konkurrere med andre brugere online.

  • Kan jeg bruge min Smart hometrainer med min smartphone eller tablet?

    Ja, de fleste Smart hometrainere kan tilsluttes via apps, der kan installeres på din smartphone eller tablet, hvilket giver dig mulighed for at styre og overvåge din træning. Du kan normalt også synkronisere træningsdata mellem din enhed og hometraineren.

  • Hvilke træningsapps fungerer med en Smart hometrainer?

    Der er flere træningsapps, som f.eks. Zwift, TrainerRoad, Rouvy, Wahoo RGT og SYSTM, Kinomap og FulGaz der fungerer sammen med en Smart hometrainer. Disse apps tilbyder en bred vifte af træningsprogrammer og ruter, der kan tilpasses dine mål.

  • Hvordan bruger man en hometrainer?

    På en hometrainer med Direct Drive fjernes cyklens bageste hjul. Derefter fastgøres cyklen og kæden til en kassette, som er monteret på hometraineren. Hometraineren fungerer nu som cyklens bageste hjul og genererer modstand, der simulerer terrænet på en virtuel cykelrute.

  • Hvilken kassette skal jeg vælge til en hometrainer

    Valget af den optimale cykelkassette til din hometrainer afhænger af den specifikke type træning, du planlægger at udføre. En af de mest foretrukne kassetter til hometrainere indeholder tandhjul med en størrelse på 11-28 tænder.