Tacx Flux 2 smart

Opnå bedre resultater på cyklen med Tacx Flux 2 Smart

 

Tacx Flux 2 Smart er i den seneste version en solid, stærk hometrainer med nogle gode specifikationer. Den yder kraftigere modstand end dens forgænger, og er udstyret med et tungere svinghjul, der er med til at øge stabiliteten.

Flux 2 kan yde modstand helt op til 2000 Watt, så du er dækket godt ind, når der trædes hårdt til i spurter og lign. Den kan yderligere simulere stigninger op til 16%, som er ganske stejlt. Svinghjulet vejer 7,5 kg (virtuelt 32,1 Kg.), og bidrager til den gode kørefølelse, denne hometrainer leverer.

Flux 2 leveres uden kassette, så du kan selv vælge lige netop den, der passer med din cykel og kørestil. Der kan umiddelbart monteres SRAM og Shimano kassetter. Til Campagnolo kassetter skal der installeres et Campagnolo kassettehus, som ikke medfølger.

Der medleveres adaptere til de fleste typer af aksler, og træneren er kompatibel med de fleste cykeltyper, også cykler med lange bagskiftere.

Tacx Flux 2 kommunikerer via Bluetooth og Ant+, og kan tilsluttes både computer, tablet og smartphones. Du kan derfor træne med mange typer af træningsapps som f.eks. Zwift, Bkool og TrainerRoad. Det er også en mulighed at benytte Tacx egen træningsapp.

Flux 2 støjer ikke meget, og du kan derfor bruge den i en lejlighed eller andre lignende steder uden at forstyrre familie eller venner. Det meste af lyden du vil høre, vil stamme fra blæseren du bruger til nedkøling samt kæden og gearskift.

Vil du gerne opbygge eller holde din form ved lige i tørvejr mens det stormer eller regner udenfor, er Tacx Flux 2 et godt valg. Den er stabil og solid, og i stand til at yde god modstand.

Tacx Flux 2 specifikationer

Tacx Flux 2 smart - Bruger anmeldelser

Jeg er ny inden for indendørs træning og Zwift, og ville have et nemt setup, da jeg ikke er tekniker. Flux 2 opfyldte alle mine behov i denne henseende, og jeg fik cykelforretningen til at sætte en kassette på. Alt hvad jeg skulle gøre derhjemme, var at slå benene ud, vælge den rigtige aksel adapter og sætte min cykel på. Den tilsluttede derefter øjeblikkeligt via Bluetooth til en ipad, der kører zwift, og så var jeg i gang. Meget tilfreds med Flux 2 indtil videre og ingen problemer (jeg har kørt 24+ timer og 750 km.) uden signaludfald overhovedet og altid forbindelse.
Alt i alt er jeg meget tilfreds med denne hometrainer. Den er meget solid / stabil og var let at opsætte. Den mister sommetider forbindelsen til Zwift, men det er sandsynligvis et problem med min bærbare computer, ikke træneren. Jeg vil anbefale Flux 2 til alle, der leder efter en smart hometrainer i middelklassen.
Den første Flux 2 jeg købte havde en skurrende lyd. Jeg ringede til Garmin, og de byttede den hurtigt, og den har været god og lydløs siden. Supporten er fremragende. De gennemgående aksler passer til alle cykler. Fungerer også som normal hometrainer uden strøm. Perfekt!!

Hvad synes du om Tacx Flux 2?

Allan Kent
Rated 4 out of 5

Tacx Flux 2 giver fornuftig værdi for pengene med gode specifikationer, en meget stabil base samt nem opsætning.