Tacx Flux S Smart
Få en sjov og udfordrende cykeltræning med Tacx Flux S
Tacx Flux S smart er en vedligeholdelsesfri, kompakt Direct drive hometrainer med virkelighedstro modstand. Den leverer en god ydelse til prisen, som er i klasse med Elite Suito.
I forhold til den forrige version er basen gjort tungere og mere stabil. Selv når du accelererer og spurter voldsomt igennem, bliver træneren stående hvor den skal.
Effektmålingen er præcis indenfor +- 3%, og enheden yder modstand op til 1500 Watt. Stigninger simuleres op til 10%.
Flux S er udstyret med et tungt svinghjul på 7 Kg., som giver en naturlig cykeloplevelse. Den kan dog virtuelt simulere en svinghjulsstørrelse helt op til 23 Kg, hvilket er unikt i mellemklassen.
Tacx Flux S smart kan benyttes sammen med flere forskellige cykeltyper herunder både road- og mountainbikes og også cykler med lange skiftearme på bagskifteren samt cykler med skivebremser.
Flux S kommunikerer med din favorit træningsapp gennem Bluetooth og Ant+, og kan tilsluttes smartphones, tablets, computere og andre enheder. Du kan også vælge at bruge Tacx egen app.
Når det kommer til lydniveauet, er Flux S ganske lydløs, og du kommer ikke til at forstyrre nogen med denne træner. Den kan derfor godt bruges i en lejlighed, og du hører sandsynligvis mere lyd fra kæden og gearet end fra selve hometraineren.
Tacx Flux S smart giver valuta for pengene med det lave lydniveau, den solide base og det tunge svinghjul. Det der adskiller hometrainere i denne klasse og high-end modeller, er for det meste evnen til at yde højere modstand samt en bedre vejfølelse.
Tacx Flux S specifikationer
- Dimensioner: 67 x 64 cm.
- Vægt: 22,8 Kg.
- Svinghjul: 7 Kg.
- Kompatibel med 130/135 mm. quick release samt 12x142 og 12x148 mm. thru-axle.
- Præcision: +-3%
- Maks. effekt: 1500 Watt
- Maks. stigning: 10%.
- Kommunikation: ANT+ og Bluetooth.
- Kassette: Ikke medleveret.
- Kadencemåler: Indbygget.
- Kalibrering: Via app.
Tacx Flux S smart.
Tacx Flux S smart - Bruger anmeldelser
Hvad synes du om Tacx Flux S?
Tacx Flux S smart er en god mellemklasse Direct drive hometrainer. Den er solid, og yder god modstand, og er samtidig i stand til at holde et lavt lydniveau.