Tacx Neo 2T

Til cykelrytteren der ønsker det bedste

Tacx Neo 2T er en high-end hometrainer, for den seriøse cykelrytter. Træneren er sammen med Wahoo Kickr i den absolutte top af hometrainere på markedet i dag.

Neo 2T er for rytteren, der gerne vil have det bedste udstyr samt den bedste oplevelse, når der trænes indenfor, og samtidig er villig til at betale for det. Prisen er nemlig i den høje ende.

I den seneste version T2875 har den fået større modstand samt forbedrede elektromagneter. Selve placeringen af magneterne er også blevet optimeret, for at mindske støj og vibrationer. De 32 magneter justerer modstanden ca. 1000 gange pr. sekund, og det gør effektmålingen meget præcis indenfor +- 1%.

Se også vores Tacx Neo 2T smart T2875 test.

Det er ikke nødvendigt at kalibrere enheden, da der ikke findes indvendige sliddele, transmission eller dele, der påvirkes af temperaturen, hvilket betyder, at effektmålingen forbliver nøjagtig over tid.

Det er også muligt at benytte Tacx Neo 2T uden tilslutning til lysnettet, da den er i stand til at generere sin egen energi mens der cykles.

Neo 2T er også i stand til at simulere underlaget, der køres på. Det betyder, at kører man f.eks. på brosten, kan det tydeligt mærkes. Det er med til at give en større grad af realisme, og fungerer godt sammen med Zwift.

Enheden sender både effekt, kadence og hastighed via Bluetooth og Ant+ samtidig med en analyse af pedaltrådet for både højre og venstre side. De fleste træningsapps på markedet samt Tacx egen app kan kommunikere med Neo 2T.

Tacx Neo 2T kan simulere stigninger op til 25% med en maksimal modstand på 2200 Watt. Det giver et godt overskud i træneren, og selv i den vildeste spurt kommer man ikke i nærheden af loftet.

Når det kommer til støjniveauet er Neo 2T unik. Det er formodentlig den mest støjsvage hometrainer på markedet i dag. Det virtuelle svinghjul er lydløst bortset fra en svag summen fra magneterne, og der høres mest lyd under friløb. Lydniveauet øges heller ikke væsentligt, når der sprintes.

Prisen for Tacx Neo 2T er høj, men er du ude efter en af de bedste hometrainer modeller, med alt hvad den kan byde på af præcision, features og køreglæde, er Neo 2T det rette valg. Den leverer lige det “ekstra”, der adskiller den fra konkurrenterne.

Tacx Neo 2T specifikationer

Tacx Neo 2T - Bruger anmeldelser

Fra man åbner kassen er det indlysende, at NEO 2T er en seriøs hometrainer. Opsætningen er meget ligetil, og firmwaren kan let opdateres med appen via bluetooth. Inden for en time var jeg klar til at køre med den gratis Tacx Premium app, men det var kun i et par dage, indtil jeg startede med Zwift, og jeg har endnu ikke set mig tilbage.
Tacx Neo 2T er meget stabil og allerede samlet. Fold benene ud, monter kassetten, og den er klar til brug. Den kræver ikke kalibrering. Meget hurtig at forbinde med PC eller Android ved hjælp af Ant + og FE-C eller bluetooth forbindelse. Neo 2T er certificeret af Zwift, som den fungerer korrekt med.
Hometrainernes Rolls Royce! For den seriøse Zwifter er direct drive den eneste vej! Tacx Neo 2T er næsten lydløs, nøjagtig, solidt bygget og super nem at bruge. Den er ikke billig, men du får det, du betaler for.

Hvad synes du om Tacx Neo 2T?

Allan Kent
Rated 5 out of 5

Tacx Neo 2T er en seriøs hometrainer med et unikt virtuel svinghjul samt andre features, der gør den til et oplagt valg for cykelrytteren, der ønsker det bedste til indendørs cykeltræning.