Hometrainers - Find den perfekte hometrainer
Lad os hjælpe med at finde den bedste cykel hometrainer der matcher dit træningsbehov
Hometrainer tilbud
Få en træningsoplevelse i verdensklasse med en hometrainer hjemme i din egen stue
At cykle udenfor er fantastisk, man mærker vinden, solen og de skiftende årstider. Det er bare ikke så eventyrligt, når vejret viser sig fra sin dårlige side. Indendørs cykeltræning på en hometrainer giver dig muligheden for at holde og forbedre konditionen i trygge rammer uden at blive våd og kold.
Der er mange grunde til at overveje indendørs cykling. Det er praktisk, effektivt, uafhængigt af vejret og kræver mindre tid, og du kan træne mere målrettede programmer, der styrker udholdenheden, konditionen, vægttab og blodomløbet mm. på en cykel hometrainer.
Omfanget af ofte dyrt udstyr og tilbehør til indendørs cykling kan dog for mange virke overvældende, og det kan være svært at vælge en hjemmetræner ud fra specifikationer. Det er dog muligt at få et godt hjemmetræner cykel setup, uden at det behøver at koste en formue.
Generelt kan man dog sige, at jo mere du ofrer på en cykeltræner, jo mere realistisk og støjsvag bliver cykeltræningen. Du får også nøjagtig effektmåling i watt, kadence sensorer samt akkurat modstand på bakker og stigninger.
Se alle hometrainere >>
- 1. Få en træningsoplevelse i verdensklasse med en hometrainer hjemme i din egen stue
- 2. Bedste Hometrainer - Wahoo Kickr Smart
- 3. Næstbedste Hometrainer - Tacx Neo 2T
- 4. Tredjebedste Hometrainer - Saris H3
- 5. Bedste Hometrainer til prisen - Elite Direto XR
- 6. Bedste nye Hometrainer - Garmin Tacx Neo 3M
- 7. Hometrainer Tests
- 8. Sådan køber du en cykel hometrainer med det bedste resultat
- 9. Forskellige typer af hjemmetrænere
- 10. Ting at overveje, når du handler
- 11. Sådan får du mest muligt ud af din indendørs cykeltræning
- 12. Mest for pengene (Direct Drive) - Elite Suito
- 13. Mest for pengene (Wahoo) - Wahoo Kickr Core
- 14. Mest virkelighedstro køreoplevelse - Elite Nero Træningsruller
- 15. Bedste Hjultræner - Wahoo Kickr Snap
- 16. Hometrainer - Bruger anmeldelser
- 17. F.A.Q. Spørgsmål og svar om hometrainere
Denne guide til indendørs cykeltræning på en hjemmetræner giver dig fundamentet, og kommer omkring, alt du behøver for at komme i gang. Vi kommer omkring de bedste modeller i forskellige prisklasser, samt det mest velegnede tilbehør.
>> Prøv Den Interaktive Hometrainer Guide – Det tager kun 5 minutter
Vi hjælper dig med at finde en hometrainer der matcher dine behov – Det tager kun 5 minutter!
Har du spørgsmål om Den Interaktive Hometrainer Guide kan du få yderligere information her.
Hvad skal jeg vælge - En smart hometrainer eller en passiv magnetisk hjultræner?
I tidernes morgen var en hjemmetræner en motionscykel med et tungt hjul, der sommetider gav mulighed for varierende modstand. Det var dog en kedelig form for træning, og gav ikke mulighed for at benytte sin egen cykel.
Sidenhen fremkom den magnetiske hjultræner, som stadig er populær i mange hjem. Nu kunne man bruge sin egen cykel, og simulere forskellige typer af modstand på baghjulet, men der var stadig ingen interaktivitet, og man var henvist til film, serier og musik som underholdning.
Når man taler om moderne hometrainere, menes der modeller med trådløs tilslutning til computere, tablets, smartphones og andet tilbehør. Det giver mulighed for at benytte moderne interaktive træningsprogrammer og apps, hvor man kan træne virtuelt i forskellige landskaber, og på forskellige ruter.
En interaktiv hometrainer cykelsimulator koster mere end en passiv hjultræner, men oplevelsen er også en hel anden, når man visuelt, kan se sig selv passere en anden cykelrytter på vej op af Mont Ventoux. Det er muligt at opgradere en passiv magnetisk hjultræner med en hastighedssensor og derved komme i gang med interaktive træningsprogrammer billigt, men der er ingen simuleret modstand der følger bakkernes stigning, effektmåling i watt samt følelse af den rigtige køreoplevelse.
Vi du derfor have en fremtidssikret oplevelse med disse muligheder, er der derfor ingen vej udenom en smart cykel hometrainer med direct drive eller en hjultræner.
Seneste produkter & guides
Kategorier
Skal jeg anskaffe en smart cykel hometrainer?
Smart hometrainere har efterhånden overtaget markedet de fleste steder, men man kan stille sig selv spørgsmålet om de er merinvesteringen værd?
Ofte bliver en smart hometrainer cykel simulator betegnet som ”let af have med at gøre”. Det er bare at sætte sig op på cyklen, og køre derudaf uden at bekymre sig om andet. For mange vil det også være meget svært at gennemføre en længere træningssession indendørs, uden interaktivitet.
En af de mest brugbare funktioner er målingen af dine kræfter i watt. Du kan i realtid se hvor megen effekt, du putter i pedalerne, og kan måle din indsats og fremskridt. Wattmålingen er en meget mere præcis indikator af, hvor kraftfuldt du træder.
Så er der jo også selve køreoplevelsen. Direct drive smart modellerne fås ofte med et større og tungere svinghjul, der giver en bedre kørefølelse i forhold til tidligere modeller. Nogle kan endda simulere forskellige overflader som f.eks. brosten, grus, sne osv.
Er det ikke nok, kan du også supplere med hometrainer tilbehør som Wahoo Headwind, som er en blæser, der øger, eller mindsker effekten, alt efter hvor kraftfuldt du træder. En anden mulighed er Wahoo Kickr Climb der monteres på forgaflen i stedet for forhjulet. Den løfter, eller sænker cyklen i takt med stigningsprocenterne, på de stigninger du passerer.
Og så er der selvfølgelig integrationen med træningsapps som Zwift, Rouvy, Kinomap, Trainerroad mm. som kræver et abonnement. Mange hjemmetræner typer leveres dog også med gratis adgang til producentens egen træningsapp.
For at køre på f.eks. Zwift skal du have en computer, tablet eller smartphone med indbygget Bluetooth. Det har de fleste enheder allerede. Du kan også tilkoble en ekstern stor skærm eller et TV, og så bliver det for alvor sjovt.
På Zwift kan du også deltage i virtuelle cykelløb, og det kan man hurtigt blive bidt af. Du kan konkurrere mod cyklister i hele verden eller aftale at køre træningspas sammen. Der starter nye cykelløb på alle tidspunkter af døgnet, og det er muligt at deltage uanset træningsniveau.
Zwift cykelløb har fanget manges interesse over hele verden. De er et fantastisk incitament til at måle dine fremskridt op mod cyklister på alle kontinenter, og se om dine ben er blevet stærkere. Prøv f.eks. at køre et cykelløb hver weekend, eller når det passer ind.
Bedste Hometrainer - Wahoo Kickr Smart
Wahoo Kickr har i alle versioner, været en af de mest pålidelige og brugervenlige hometrainere på markedet. Den nyeste version 5 skuffer heller ikke. Den er mere nøjagtig indenfor 1%, og gør det muligt at bevæge sig en smule mere fra side til side, og så er det ikke længere nødvendigt at kalibrere manuelt.
Nye gummifødder kaldet Axis
Wahoo Kickr har et nyt sæt gummifødder til benene, og de giver mulighed for lidt mere sideværts bevægelse, hvilket giver en behageligere køreoplevelse. De store knopper sørger for at træneren står yderst stabilt på underlaget, mens de mindste giver mere fleksibilitet til bevægelse.
Knopperne skal ikke give en fuldstændig realistisk køreoplevelse, men med valgfrihed om du ønsker super stabilitet eller mere bevægelsesfrihed, er de velkomne. Træneren står solidt under spurter og hård kørsel, og pedaleringen føles naturlig og behagelig.
Større nøjagtighed og ingen kalibrering
Wattmålingen er nu nøjagtig indenfor 1% helt op til 2200 watt, og det er ikke længere nødvendigt med en spindown for at kalibrere enheden. Det er en stor fordel, da kalibreringen tager mindst 5 min. hver gang, og er et nødvendigt onde at udføre ved hver træning, hvis du vil have helt præcis effektaflæsning. Nu kan man bare hoppe på træneren og køre derudaf.
Kickr kan yderligere simulere stigningsprocenter på op til 20, hvilket er det samme som den forrige generation, og den kommer stadigvæk med en 11 gears kassette til Shimano/ SRAM, og er kompatibel med 9-12 gears kassetter.
Det er ganske let at tilslutte Wahoo Kickr til træningsapps som f.eks. Zwift, og enheden understøtter protokollerne Ant+, Fe-C og Bluetooth.
Kickr Core som alternativ
Leder du efter et godt alternativt til Wahoo Kickr, og synes måske at prisen er lidt pebret, kan lillebroren Kickr Core varmt anbefales.
Kickr Core kan simulere stigninger op til 16%, hvilket er nok for de fleste; har et lidt lettere svinghjul og er nøjagtig indenfor 2%. Alt i alt egenskaber der gør den til et rigtig godt køb.
Bedømmelse 5/5 stjerner
Wahoo Kickr fortsætter med at være i toppen af hierarkiet i den seneste version. Den er blevet mere nøjagtig, giver en bedre køreoplevelse, og du er nu fri for at skulle kalibrere gang på gang.
Se mere om Wahoo Kickr 5.
Hør lyden fra Wahoo Kickr Ver. 5. Det meste af lyden stammer fra kæden samt gearskift.
Se alle Wahoo hometrainer modeller.
Se også diverse tilbehør til Wahoo Kickr.
- Kickr Climb simulerer stigningsprocenter ved at løfte forgaflen.
- Wahoo Headwind giver den rette køling til kroppen baseret på fart og puls.
- Kickr træningsmåtte der skåner gulvet, og forhindrer vibrationer.
- Wahoo pulsbælte der viser pulsen i træningsapps som f.eks. Zwift.
- Shimano/ SRAM kassetter 9-12 gear der passer til Wahoo hometrainer.
Næstbedste Hometrainer - Tacx Neo 2T
Tacx Neo 2t er den nyeste version af en allerede virkelig god cykel hometrainer. Størstedelen af ændringerne i den nye version er interne, og udvendigt er fartstriberne på Neo vingen den eneste ændring.
2T yder kraftigere modstand ved lavere hastigheder, er virkelig lydløs og meget nøjagtig. I modsætning til konkurrenterne benytter den ikke et stort svinghjul. Modstanden skabes derimod af et virtuelt svinghjul med hele 32 elektromagneter.
Hvis du ønsker en hightech indendørs cykeltræner, der udnytter den seneste teknologi, er Tacx Neo 2T et godt bud. Den er robust, ser godt ud, og giver en fantastisk køreoplevelse.
Tacx Neo 2T opsætning
2T stilles nemt op på underlaget ved at folde de 2 ben ud. Den fylder i udfoldet tilstand 75×58 cm. samt 55 cm. i højden. I sammenfoldet tilstand fylder den 62×26 cm. samt 44 cm. i højden.
Den er er hele 21,5 kg. tung, så den er ikke helt nem at slæbe rundt på. Det skyldes også det manglende bærehåndtag, der gør den sværere at flytte rundt på.
Denne cykel hometrainer leveres ikke med kassette, og du kan derfor selv vælge en kassette der passer med cyklen. Neo 2T kan monteres med alle Shimano/ SRAM kassetter fra 8-12 speed som standard og Campagnolo kassetter via en Campagnolo kassetteholder(ikke medleveret).
Tacx Neo 2T køreoplevelse
Lad os bare slå fast at køreoplevelsen er fremragende. Enheden føles helt stabil, og 2T kan nu simulere en del forskellige vejoverflader som f.eks. brosten og grusveje. Det er ret imponerende, og tilføjer noget nyt til køreoplevelsen.
Enheden giver modstand op til 2200 watt, og det er rigeligt til en super hurtig spurt. Effekttallet ligger indenfor +-2%, og den indbyggede kadencesensor måler også ganske præcist. Alt i alt tilbyder Tacx Neo 2T en af de bedste træningsoplevelser.
Kompatibilitet med cykler og træningsapps
2T følger generelt de kendte standarder og er kompatibel med apps som Zwift, TrainerRoad, Sufferfest, Rouvy, Kinomap mm. via både Bluetooth Ant+.
Den er kompatibel med akseldiametre på 10 og 12 mm., og leveres med en standard 130 mm. quick release aksel. En thru axle på 12 x 142 mm. og 148 mm. er også inkluderet. Cykler med 10×135 og 12×135 mm. aksler kræver en adapter, som ikke er medleveret.
Det er svært ikke at blive forelsket i Neo 2T som har en høj pris, men også leverer noget specielt for en hometrainer cykelsimulator.
Den er nøjagtig, temmelig lydløs, og inkluderer den seneste teknologi med brugen af et virtuelt svinghjul. Det er med til at gøre hometrainer cykel træningen mere spændende og realistisk, og gør Tacx Neo 2t til et godt bud på en af de bedste hometrainere.
Se mere om Tacx Neo 2T.
Se vores Tacx Neo 2T T2875 test.
Hør lyden fra Tacx Neo 2T. Den mest lydløse cykel hometrainer - Der høres nogle små klik ved lav hastighed
Se alle Tacx hometrainer modeller.
Se også diverse tilbehør til Wahoo Kickr.
Tredjebedste Hometrainer - Saris H3
Saris H3 er med i toppen af direct drive hometrainere til en konkurrencedygtig pris. H3 har i den nyeste version fået opgraderet drevsystemet med et lavere lydniveau til følge, samt et nyt kølesystem.
Ligeledes er firmwaren blevet opdateret, og det har løst nogle af de tidligere problemer med visning af for høje watttal under spurter.
Saris H3 opsætning
Saris H3 er en ganske stor cykel hometrainer, der i udfoldet stand måler 50 x 77 cm. samt 50 cm. i højden. Den vejer 21,3 kg, men heldigvis findes der et indstøbt håndtag, der gør det lettere at flytte den rundt. Med benene foldet ind bliver bredden reduceret til 24 cm.
H3 er ganske nem at stille op. Det er blot at folde benene ud, og så er den klar til brug. De brede ben står solidt på underlaget, og stabiliserer enheden godt.
Enheden inkluderer ikke en monteret kassette, men til gengæld har du så selv muligheden for at vælge én, der passer med cyklen. H3 er kompatibel med Shimano/ SRAM 9-11 speed kassetter, men ikke 12 speed SRAM Axs som kræver en ekstern adapter.
Saris H3 køreoplevelse og lydniveau
H3 giver en god køreoplevelse pga. dens stabilitet på gulvet samt det relativt lave lydniveau. Den støjer langt mindre end forgængeren, og typisk hører du mere lyd fra kæden og blæseren end fra enheden.
Lydniveauet er en smule højere end Wahoo Kickr men aldrig generende. Dog er der en del snurrende lyd under ”spindown”, som du kan høre her ved siden af.
Kompatibilitet med cykler og træningsapps
H3 understøtter, og tilslutter fejlfrit til alle gængse træningsapps, og transmitterer effekt, hastighed og kadencetal via både Bluetooth og Ant+. Udover disse standarder understøttes også Fe-C.
Enheden understøtter quick release aksellængder på 130 og 135mm. samt gennemgående aksler i længderne 142 og 148 mm. Alle adaptere er inkluderet med træneren.
Samlet set er Saris H3 let at opsætte, giver nøjagtige data, og støjer minimalt under brugen. Den er helt sikkert konkurrencedygtig med de andre top hometrainere og ofte til en lavere pris.
Se mere om Saris H3.
Hør lyden fra Saris H3. H3 har en dybere mere brummende lyd. Men stadig med et lavt lydniveau
Se alle Saris hometrainer modeller.
Se også diverse tilbehør til Saris H3.
- Nfinity Motion Platform Platformen giver det helt naturlige bevægelsesmønster på cyklen, og er også kompatibel med Elite, Tacx og Wahoo.
- Saris træningsmåtte der skåner gulvet, opsamler sved og forhindrer vibrationer.
- Garmin pulsbælte Med både Ant+ og Bluetooth. Viser pulsen i træningsapps som f.eks. Zwift.
- Shimano/ SRAM kassetter 9-12 gear der passer til Saris hometrainer.
Bedste Hometrainer til prisen - Elite Direto XR
Elite Direto XR er en videreudvikling af Direto X og Drivo 2, og der er ingen tvivl om at kapløbet i toppen, nu er tæt blandt highend hometrainere.
Direto XR er i stand til at lave en detaljeret analyse af trådet ved hjælp af Elites software app. Appen kan vise analyser af effektiviteten i trådet, samt hvor i trådet der tilføres mest effekt. Analysen udføres gennem 24 punkter på én pedalomdrejning.
XR er i stand til at simulere stigninger på op til hele 24%, og effektmålingen er præcis indenfor 1,5%. Enheden er også ganske lydsvag, og du hører mere støj fra kæde og gearskift på cyklen.
Direto XR leveres med en 11 speed shimano/ SRAM kompatibel kassette. Passer denne kassette ikke med din hometrainer cykel, er det meget ofte muligt at få den skiftet til en anden uden beregning.
Enheden kommunikerer via Bluetooth og Ant+, og er kompatibel med alle de store træningsapps. Der medfølger 30 dages gratis abonnement til Zwift.
Elite Direto XR kan bruges med mange type af cykler som f.eks. road, MTB, gravel og crosscykler, og virker med quick release og thru axle aksler. 142×12 mm. thru axle adapter medleveres, og adaptere til 135×12 mm. samt 148×12 mm. kan tilkøbes.
Elite Direto XR er et meget attraktivt valg, for alle som er på udkik efter en highend træner.
Specifikationer:
- Modstand op til 2300 watt.
- Simulerer stigningsprocenter op til 24%.
- Præcis effektmåling indenfor 1,5%.
- Kompatibel med skivebremser og cykler med quick release/ thru axle.
- Indbygget kadencesensor.
Se mere om Elite Direto XR.
Se alle Elite hometrainer modeller.
Se også diverse tilbehør til Elite Direto XR.
Bedste nye Hometrainer - Garmin Tacx Neo 3M
Garmin Tacx Neo 3M er en avanceret indendørs cykeltræner designet til seriøse cyklister. Med en række teknologiske forbedringer tilbyder den en realistisk og præcis træningsoplevelse.
Neo 3M leverer kraftig modstand ved lavere hastigheder, er næsten lydløs og meget præcis. I stedet for et traditionelt svinghjul bruger den et virtuelt svinghjul med flere elektromagneter, hvilket giver en jævn og realistisk køreoplevelse.
Opsætning af Garmin Tacx Neo 3M
Neo 3M opstilles nemt ved at folde de to ben ud. Når den er udfoldet, fylder den 75×58 cm og er 55 cm høj. Sammenfoldet fylder den 62×26 cm og er 44 cm høj.
Med en vægt på cirka 21,5 kg er den robust, og den er designet med et indbygget håndtag, hvilket gør det nemt at flytte den rundt.
Denne cykeltræner leveres med en forudinstalleret 11-speed kassette, hvilket er en kærkommen tilføjelse til dem, der kører med 11-speed.
Garmin Tacx Neo 3M køreoplevelse
Køreoplevelsen med Neo 3M er enestående. Enheden er stabil og kan simulere forskellige vejoverflader som brosten og grusveje, hvilket giver en ekstra dimension til din træning.
Neo 3M giver modstand op til 2200 watt, hvilket er mere end nok til en intensiv spurt. Effektmålingen er nøjagtig inden for +-1%, og den indbyggede kadencesensor fungerer meget præcist. Bevægelsespladerne giver op til 5 cm for- og bagudbevægelse, og denne funktion kan slås til og fra efter ønske.
Forbedret ERG-funktion gør det nemmere at justere dine træningsmål, og den forbedrede modstandsenhed og interne køling gør det muligt for Neo 3M at håndtere tungere belastninger ved lavere hastigheder.
Kompatibilitet med cykler og træningsapps
Neo 3M følger de kendte standarder og er kompatibel med apps som Zwift, TrainerRoad, Sufferfest, Rouvy, Kinomap m.fl. via både Bluetooth og ANT+. Den tilbyder to samtidige Bluetooth-forbindelser, hvilket gør det muligt at tilslutte træningsapps og Garmin-enheder samtidig.
Den er kompatibel med akseldiametre på 10 og 12 mm og leveres med en standard 130 mm quick release aksel. En thru axle på 12×142 mm og 148 mm er også inkluderet. Cykler med 10×135 og 12×135 mm aksler kræver en adapter, som ikke er inkluderet.
Garmin Tacx Neo 3M er en pålidelig og teknologisk avanceret cykeltræner. Den leverer en nøjagtig, næsten lydløs og realistisk træningsoplevelse, hvilket gør den til et af de bedste valg inden for indendørs cykeltræning.
Se mere om Garmin Tacx Neo 3M.
Se alle Garmin Tacx hometrainer modeller.
Se også diverse tilbehør til Garmin Tacx Neo 3M.
Hometrainer Tests
Find den bedste hometrainer der matcher lige netop dit behov.Uanset om du er en krævende cykelrytter, eller kører en tur engang imellem.
Tacx Neo 2T byder på unik funktionalitet med Road Feel, der simulerer vejtypen, der køres på.
Tacx Flux 2 D.D.
Tacx Flux 2 yder mere modstand end tidligere, og er udstyret med et tungere svinghjul.
Elite Suito D.D.
Suito er en god hjemmetræner simulator, der giver en stabil cykeltræningsoplevelse.
Saris H3 D.D.
H3 er en meget stille hometrainer med et internt kølesystem, der tåler hård træning over lang tid.
Wahoo Kickr snap
Denne hjemmetræner giver en realistisk oplevelse, og er både egnet til weekend samt seriøse ryttere.
Elite Direto XR D.D.
Direto XR er en rigtig god hometrainer, der er klar til brug umiddelbart. Du er kørende i løbet af 5 min.
Wahoo Kickr D.D.
Wahoo Kickr leverer en af de mest præcise og bedste træningsoplevelser for krævende cyklister.
Cykel hometrainer test 2024
Sådan køber du en cykel hometrainer med det bedste resultat
Markedet for indendørs cykeltrænere kan føles som et nyt territorie, også selv om du er en erfaren cyklist. Det er ikke altid nemt at gennemskue specifikationer, ydeevne og priser på de forskellige hjemmetræner typer.
Når du skal ud at købe cykel hometrainer, skal du først og fremmest sørge for, at din hometrainer cykel passer med træneren. De fleste modeller er kompatible med flere forskellige typer cykler og hjulstørrelser, men det er vigtigt at kontrollere.
Du bør også tjekke om din cykel er med gennemgående aksel “thru axle” eller “quick release“, som blot skal løsnes for at afmontere hjulet. Du bør også tjekke aksellængden. Mange hometrainere leveres med adaptere, så der kan bruges forskellige aksellængder. Hvis din hometrainer cykel er med skivebremser, bør du også tjekke om træneren er kompatibel med dem.
Når det kommer til køreglæden og en realistisk køreoplevelse, er det vigtigt at svinghjulet har noget tyngde. Jo tungere svinghjulet er, desto mere realistisk bliver kørslen. I nogle tilfælde har producenterne dog fundet løsninger til at øge svinghjuleffekten uden at øge vægten på svinghjulet. Svinghjulene kan derfor ikke altid sammenlignes direkte.
Forskellige typer af hjemmetrænere
Direct drive hjemmetræner
På en direct drive hometrainer skal baghjulet afmonteres og hjulgaflen monteres direkte på træneren. Det kræver en hometrainer cykel med udvendige gear og en kassette monteret på træneren. De fleste modeller er kompatible med 9-12 gears kassetter af forskellig størrelse. Direct drive modeller er den mest stabile cykeltræner type.
Denne type giver også den mest realistiske vejfølelse, og kan yde mere modstand. Direct drive er også den mest støjsvage af hjemmetræner typerne. Det kommer selvfølgelig med en pris, og direct drive er den dyreste type cykel hometrainer, men har også mest at tilbyde.
Alle direct drive trænere kan kommunikere med forskelligt udstyr gennem protokollerne Bluetooth eller Ant+, og kan bruges med træningsapps som f.eks. Zwift.
Hjultræner
Hjultrænere opbygger modstand ved hjælp af et svinghjul. Baghjulet monteres op mod en rulle, og driver hjulet rundt. På grund af friktionen mellem bagdækket og rullen slides dækket hurtigere, og det kan derfor være en fordel med et træningsdæk med en kraftigere gummibelægning. Et decideret træningsdæk giver også en bedre kontakt mellem dækket og rullen.
Der findes et godt udvalg af hjultrænere på markedet både passive modeller uden mulighed for Bluetooth og Ant+ kommunikation samt moderne hjultrænere, der kan kommunikere med forskelligt udstyr og træningsapps.
Træningsruller til cykler
Rulletrænere består af ruller fastgjort til en ramme, og kræver ikke at cyklen monteres. Træningsruller til cykler kræver en del øvelse, og det kan være svært at komme op på cyklen og i gang. Til gengæld giver de den mest realistiske køreoplevelse.
Er du interesseret i at udvikle dine cykelfærdigheder, er en rulletræner til cykel det rette valg. De fleste træningsruller er passive, og kan ikke kommunikere med andet udstyr. Der fås dog enkelte modeller med Bluetooth og Ant+ som f.eks. den udmærkede Elite Arion Digital.
Konklusion
Dit valg af indendørs cykeltræner type skal afhænge af budget, færdighedsniveau og overordnede mål. Hvis du ikke er bekymret for budgettet, og ønsker en realistisk og støjsvag køreoplevelse, er en direct drive model det rette valg.
Hvis du leder efter en mere økonomisk løsning, der stadig giver god modstand og realistisk vejfølelse, er en hjultræner et godt valg.
Er du derimod interesseret i at udvikle cykelfærdigheder som balance, pedalering og placering, vil træningsruller til cykler give dig hvad du har brug for.
Ting at overveje, når du handler
Hometrainer cykel kompatibilitet
Noget af det første du bør tænke over, når du handler hometrainer, er om den er kompatibel med din cykel.
Det handler især om aksellængden, som er skiftet en del på nyere cykler. Du bør undersøge om træneren kommer med adaptere til forskellige længder, samt om det er muligt at benytte “thru axle” eller “quick release” afhængig af hvad din hometrainer cykel benytter.
Når det kommer til selve cykeltypen, kan de fleste direct drive trænere benyttes både med roadbike og mountainbike.
Pris
Prismæssigt er cykeltrænere med direct drive de dyreste og mest avancerede. Hjultrænere er ofte en del billigere, og giver god værdi for pengene, og træningsruller til cykler er ofte på niveau med hjultrænere eller billigere.
De giver alle god cykeltræning. Når du går op i pris stiger præcisionen og funktionaliteten, og trænerne er udstyret med mere avanceret teknologi og længere holdbarhed.
Hjultrænere med smart teknologi fås fra ca. 3000,-
Direct drive hometrainere fra ca. 4500,-
Træningsruller med smart teknologi fra ca. 4000,-
Støjniveau
Når du cykeltræner indendørs, kan en smule støj ikke helt undgås. Moderne hjemmetræner typer har dog et lavt lydniveau.
I forbindelse med omtaler her på siden kan du ofte finde en lydfil, hvor det er muligt at høre lyden fra den enkelte cykel hometrainer.
De mest lydløse modeller er direct drive trænere. Der kommer ofte mere lyd fra gearskift og kæden end fra selve træneren. Det gør det muligt at benytte direct drive modeller i lejligheder samt tæt på rum, hvor der ellers skal være stille.
Hjultrænere og ruller støjer mere pga. friktionen mod dækkene. Du kan dog ofte dæmpe støjen markant ved at benytte et hjultræner træningsdæk.
Brugervenlighed
Træningsruller til cykler er ret nemme at gå til. De skal bare slås ud, og så er cyklen klar til at køre på dem. Når de skal pakkes ned, kan de som regel slås sammen til en flad enhed, der passer under en seng. Vægten er samtidig lav.
Det er lidt anderledes med direct drive trænere, hvor du skal sørge for, at kassetten på træneren er kompatibel med gearet på din cykel. De er også lidt sværere at pakke væk igen. De fleste modeller kan dog slås sammen, så de fylder lidt mindre. Mange modeller vejer over 20 kg.
Hjultrænere er ret nemme at stille op. Træneren slås ud, og låses på bagakslen af cyklen. Herefter placeres rullen op mod bagdækket, og ved hjælp af et kliksystem finder de fleste hjultrænere det rette pres mod dækket.
De fleste hjultrænere kan slås sammen, og vægten er ca. det halve af direct drive trænere.
Forbindelse til andre enheder
Ønsker du at forbinde træneren til Zwift eller andre træningsapps, er det nødvendigt at træneren kan kommunikere via Bluetooth. Det kan de fleste smart trænere heldigvis, og ofte behøver du ikke andet end denne protokol for også at forbinde en kadencesensor eller pulsmåler.
Skal du forbinde din cykelcomputer eller pedaler med wattmåler, foregår det som regel over Ant+, og så skal træneren også understøtte denne protokol.
Sådan får du mest muligt ud af din indendørs cykeltræning
Indendørs cykeltræning giver mulighed for at opbygge formen, eller bare få kørt nogle kilometer når vejret udenfor ikke tillader det.
Der er imidlertid sket store fremskridt indenfor indendørs cykeltrænere, og for mange er det nu mere end bare en erstatning for udendørs kørsel.
Træningsapps som Zwift giver dig mulighed for at køre på ikoniske franske stigninger eller i virtuelle flotte landskaber, deltage i fælles træninger eller virtuelle cykelløb.
Uanset om du lige er startet på indendørs træning eller er erfaren, vil nogle gode tips hjælpe med at gøre cykeltræningen endnu mere effektiv.
Find et godt træningssted
Ideelt set skal træneren og cyklen opstilles permanent, et sted hvor det er muligt. På den måde slipper du for opstillingstid forud for hver træning, og kan komme hurtigt i gang.
Stedet skal også være rimelig behageligt og komfortabelt. Det er ikke rart at gå ud til garagen iført shorts og pulsmåler under en snestorm. Det er også rart af have adgang til faciliteter som f.eks. vand.
Opstil en blæser
Den største fejl er at glemme, at vinden ikke blæser indendørs. Du har brug for luft omkring kroppen til at få sveden til at fordampe. Uden køling overopheder kroppen hurtigt. Det er ret ubehageligt, og gør at kroppen ikke kan præstere.
Gå efter en 16” blæser som giver nok luft til cykeltræningen. Du kan købe dem billigt i f.eks. Harald Nyborg. Skal det være avanceret, leverer Wahoo Headwind skiftende vind alt efter hvor hårdt du træder og hvor høj din puls er.
Brug en træningsmåtte
Du kommer langt med en specialiseret træningsmåtte, men en billigere yogamåtte kan også gøre det. Den håndterer dog ikke vibrationer i gulvet så godt som en decideret træningsmåtte.
Måtten opsamler også sved, og sørger for at skåne gulvet. Bor du i lejlighed, vil din underbo også takke dig.
Brug et svedcover
Et svedcover strækker sig fra styret og et stykke ned på stangen. Det forhindrer den saltrige sved i at skabe korrosion på rammen, ved skruer og andre metaldele, og beskytter samtidig gulvet.
Sæt cyklen op foran et tv, eller et stativ med computer/ tablet
Det er mest ideelt at have sit setup foran et stort tv. Det giver et godt billede ved brug af træningsapps som Zwift. Kan det ikke lade sig gøre, er et stativ til computeren en god løsning.
Bruger du en tablet, Ipad eller lignende, er det bedst at montere den direkte på styret med en tabletholder.
Følg et træningsprogram
Skal du være i form til foråret, er det mest ideelle at følge et træningsprogram hen over vinteren. Du kan evt. lave et selv, der består af alm. træning, intervaller og et cykelløb på f.eks. Zwift.
Alternativt kan du finde en mængde træningsprogrammer af alle slags på Zwift.
Hvorfor skal jeg træne indendørs i stedet for bare at køre udenfor?
Det er et fair spørgsmål, som kræver et reelt svar.
De fleste af os vil sandsynligvis godt indrømme, at vi ikke nyder at blive våde, beskidte og kolde. Hvis du også bor i en del af landet, der er særligt trafikeret, kan indendørs træning være sikrere. Ligeledes hvis du kæmper dig igennem hårde intervaller for fuld fart, skal ruten helst være nogenlunde ryddet for trafik.
Træning indendørs frigiver hjernen til at abstrahere andre indtryk, og det er ikke svært at have fokus på kroppen, dens muligheder og begrænsninger. En anden fordel er selvfølgelig, at den samlede tid du bruger på en træning, er mindre. Du skal ikke iføre dig mange lag tøj, bruge tid på at komme ud til ruten samt bruge tid på at rengøre en mudret cykel efterfølgende.
Der er dog ikke noget der forhindrer, at man både kører ude og inde.
Flere anbefalede cykeltræner muligheder
Mest for pengene (Direct Drive) - Elite Suito
Elite Suito er en af de mest populære hometrainere, og det er der gode grunde til. Den er nemlig blandt de billigste direct drive trænere, men leverer på specifikationerne, designet og brugervenligheden.
Suito leverer en god realistisk køreoplevelse, som matcher oplevelsen på landevejen, og er et godt køb, hvis du står over for, at skulle investere i en direct drive hjemmetræner for første gang, eller blot vil have en cykeltræner til en rigtig god pris.
Suito er kompatibel med de fleste cykler med quick release aksler, og der medfølger også adaptere til thru axle 142×12 mm. Adaptere til thru axle 135×12 mm. og 148×12 mm. kan tilkøbes.
Enheden kommunikerer via Bluetooth og Ant+ og virker med alle de store træningsapps som f.eks. Zwift. Der medfølger et 30 dages gratis abonnement til Zwift.
Elite Suito findes som 2 modeller. Den almindelige Suito leveres med en Shimano 105 11-speed kassette monteret, hvor Suito-T leveres uden kassette, og du har derfor frit kassette valg.
Specifikationer:
- Modstand op til 1900 watt.
- Simulerer stigningsprocenter op til 15%.
- Præcis effektmåling indenfor 2,5%.
- Kompatibel med skivebremser og cykler med quick release/ thru axle.
- Indbygget kadencesensor.
Se mere om Elite Suito.
Se alle Elite hometrainer modeller.
Se også diverse tilbehør til Elite Suito.
Mest for pengene (Wahoo) - Wahoo Kickr Core
Wahoo Kickr Core er en direct drive hometrainer til en god pris. Niveaumæssigt ligger Kickr Core lige under topmodellen Wahoo Kickr.
Med denne cykel hometrainer får du den rigtige realistiske vejfølelse, og der er god modstand på bakker og stigninger op til 1800 watt. Modstanden leveres på stigninger op til 16%.
Kickr Core kommunikerer via Bluetooth og Ant+, og er kompatibel med alle populære træningsapps samt diverse tilbehør i form af cykelcomputere, pulsmålere mm.
Enheden leveres uden kassette, så du har selv muligheden for at vælge den rigtige, der passer med din hometrainer cykel.
Specifikationer:
- Modstand op til 1800 watt.
- Simulerer stigningsprocenter op til 16%.
- Præcis effektmåling indenfor 2%.
- Virker med Wahoo Kickr Climb og Kickr Headwind.
- Kompatibel med skivebremser og cykler med quick release/ thru axle.
- Indbygget kadencesensor.
Se mere om Wahoo KICKR Core.
Se vores Wahoo KICKR Core test.
Se alle Wahoo hometrainer modeller.
Se også diverse tilbehør til Wahoo KICKR Core.
- Kickr Climb simulerer stigningsprocenter ved at løfte forgaflen.
- Wahoo Headwind giver den rette køling til kroppen baseret på fart og puls.
- Kickr træningsmåtte der skåner gulvet, og forhindrer vibrationer.
- Wahoo pulsbælte der viser pulsen i træningsapps som f.eks. Zwift.
- Shimano/ SRAM kassetter 9-12 gear der passer til Wahoo hometrainer.
Mest virkelighedstro køreoplevelse - Elite Nero Træningsruller
Træningsruller til cykler giver den mest realistiske køreoplevelse til indendørs cykeltræning, og med Nero har Elite skabt en af de bedste rulletrænere på markedet.
Træningsrullen absorberer energi og abrupte bevægelser under kørsel via et flydende system. Det giver en problemfri kørsel. Paraboliske rør gør endvidere, at cyklen altid vil finde ind mod midten af rullerne.
Nero simulerer stigninger op til 7%, og er kompatibel med det mest udstyr samt træningsapps. Enheden er næsten lydløs. Og er designet til alle, der ønsker maksimal komfort og kvalitet på cyklen.
Elite Nero kan bruges med både roadbike og mountainbikes, og er udstyret med trin, der gør det nemmere at komme på cyklen og starte cykeltræningen.
Specifikationer:
- Interaktive ruller med magnetisk styret rullemodstand.
- Modstand op til 830 watt.
- Simulerer stigningsprocenter op til 7%.
- Bluetooth og Ant+ kompatibel.
Se mere om Elite Nero træningsruller.
Se alle Elite hometrainer modeller.
Se også diverse tilbehør til Elite Nero.
Bedste Hjultræner - Wahoo Kickr Snap
Kickr Snap fra Wahoo er en brugervenlig og stille hjultræner til både begynderen og den mere øvede. Den er nem at komme i gang med, og giver interaktiv cykeltræning med apps som f.eks. Zwift eller Trainerroad.
Som en del af Wahoo Kickr familien tilbyder den en god køreoplevelse, problemfri overgange mellem modstandsniveauer på stigninger samt en nem opsætning.
Wahoo Kickr Snap opsætning
Kickr Snap er en robust hjultræner, der kommer klar til brug. Den er ikke ligefrem let med sine 19 kg, men designet er solidt og gennemtænkt.
Snap er blandt de mest solide hjultrænere på markedet, og mangler vel egentlig bare en mulighed for at kunne justere benene på ujævne gulve. En god træningsmåtte under hjultræneren giver dog en form for nivellering.
Opsætningen af Kickr Snap er ganske nem. Du gør følgende.
- Fold benene ud og placer træneren på underlaget.
- Udskift cyklens aksel i baghjulet med den medleverede quick release fra Wahoo.
- Sæt cyklens bagaksel fast mellem de 2 monteringsbeslag på træneren.
- Juster svinghjulets position ved at dreje på knappen indtil rullen rører ved cyklens baghjul.
- Sæt strøm til og opsæt med din favorit træningsapp.
- Kalibrer træneren med en spindown og du er klar til at køre.
Wahoo Kickr Snap køreoplevelse og lydniveau
Sammenlignet med andre hjultrænere tilbyder Wahoo Kickr Snap en overlegen køreoplevelse. Svinghjulet på Snap vejer 5 kg, og er ikke det tungeste blandt hjultrænerne, men det er nok til at give en realistisk kørefølelse.
Effektmålingen er præcis indenfor +-3% i den nyeste version, hvor mange andre hjultrænere er mere upræcise med +-5%. Snap kan håndtere stigningsprocenter på op til 12%.
Kompatibilitet med cykler og træningsapps
Som andre smart trænere opretter Kickr Snap automatisk forbindelse til din computer/ tablet eller smartphone, og transmitterer data via Bluetooth eller Ant+. Enheden afgiver effekttal samt hastighed og ikke kadence. Hvis du ønsker kadencemåling må du investere i en separat kadencesensor. Den er også kompatibel med Fe-C.
Kickr Snap leveres med en quick release aksel, og er kompatibel med aksellængderne 130 og 135 mm. Den kan også bruges med gennemgående aksler (thru axle) på 142 x 12 mm. Det kræver dog en adapter, der ikke medleveres.
Træneren håndterer hjulstørrelserne 650c, 700c, 26”, 27,5” og 29” uden problemer.
Hvis du vil gøre din indendørs cykeltræning bedre og mere spændende, giver Wahoo Kickr Snap noget for pengene. Den er nem at komme i gang med, og giver en god vejfølelse i sin klasse.
Se mere om Wahoo Kickr Snap.
Hør lyden fra Wahoo Kickr Snap. Her er lyden tydeligere end med Direct drive. Kickr har dog et lavt lydniveau blandt hjultrænerne
Se alle Wahoo hometrainer modeller.
Se også diverse tilbehør til Wahoo KICKR Snap.
- Kickr Climb simulerer stigningsprocenter ved at løfte forgaflen.
- Wahoo Headwind giver den rette køling til kroppen baseret på fart og puls.
- Træningsdæk der holder længere, mindsker lyden fra hometraineren samt forhindrer slid på dine udedæk.
- Kickr træningsmåtte der skåner gulvet, og forhindrer vibrationer.
- Wahoo pulsbælte der viser pulsen i træningsapps som f.eks. Zwift.
Hometrainer - Bruger anmeldelser
Det siger brugerne om hometrainere & cykelsimulatorer.
Tacx Flux 2
Saris H3
Elite Suito
F.A.Q. Spørgsmål og svar om hometrainere
Hvad er en hometrainer?
En hometrainer er en enhed, som du fastgør din cykel til, så du kan træne indendørs.
Hvilke typer hometrainere findes der?
Der findes tre hovedtyper: hjultrænere, Direct Drive og rulletrænere.
Hvilken type hometrainer er bedst for begyndere?
Hjultrænere er ofte billigere og nemmere at sætte op, hvilket gør dem ideelle for begyndere.
Hvad er forskellen mellem en hjultræner og en Direct Drive hometrainer?
En hjultræner fastholder cyklens baghjul, mens en Direct Drive hometrainer kræver, at baghjulet fjernes og cyklen fastgøres direkte på enheden.
Hvad er fordelene ved en Direct Drive hometrainer?
Direct Drive hometrainere er ofte mere stabile, nøjagtige og stille.
Kan jeg bruge min hometrainer med træningsapps?
Ja, mange hometrainere er kompatible med populære træningsapps som Zwift og TrainerRoad.
Hvordan vedligeholder jeg min hometrainer?
Hold enheden ren, kontroller sliddele regelmæssigt, og følg producentens vedligeholdelsesinstruktioner.
Er hometrainere støjende?
Nogle modeller kan være støjende, men Direct Drive hometrainere er generelt stille.
Kan jeg bruge min hometrainer med enhver cykel?
De fleste hometrainere er kompatible med forskellige cykeltyper, men det er vigtigt at tjekke specifikationerne.
Hvad er en smart trainer?
En smart trainer er en hometrainer med indbyggede sensorer, der kan måle effekt, hastighed og kadence, og som kan interagere med træningsapps.
Hvordan påvirker hometraining min udendørs cykelpræstation?
Træning på en hometrainer kan forbedre din udholdenhed, styrke og teknik, hvilket positivt påvirker din udendørs præstation.
Er det nødvendigt at bruge en træningsmåtte under min hometrainer?
En træningsmåtte beskytter gulvet, reducerer støj og giver ekstra stabilitet.
Kan jeg stå op og cykle på en hometrainer?
Ja, mange hometrainere er designet til at tillade stående cykling.
Hvad er en virtuel træningsplatform?
En virtuel træningsplatform er en software eller app, der simulerer cykelruter og konkurrencer for at gøre indendørs træning mere engagerende.
Hvordan justerer jeg modstanden på min hometrainer?
På en manuel trainer justeres modstanden ofte med en håndtag, mens smarte trainere automatisk justerer modstanden via en app.
Hvor meget plads kræver en hometrainer?
Pladskravene varierer, men de fleste hometrainere kræver cirka 1x2 meter plads.
Kan jeg bruge en hometrainer uden strøm?
Nogle modeller kræver strøm for at fungere korrekt, især smart trainers.
Hvad er en ERG-funktion på en hometrainer?
ERG-funktionen justerer automatisk modstanden baseret på din effekt, så du kan fokusere på at holde en konstant watt-output.
Hvad er fordelene ved at bruge træningsapps med min hometrainer?
Træningsapps tilbyder strukturerede træningsplaner, virtuelle ruter, og muligheden for at konkurrere mod andre cyklister, hvilket kan øge motivationen.
Hvordan vælger jeg den rigtige hometrainer?
Overvej dine behov, budget, og hvilke funktioner der er vigtige for dig, som kompatibilitet med apps, støjniveau, og modstandstyper.